
Til ‘Himmelsk Dag’ i Albertslund arbejdede vi sammen med kommunens byudvikler om at undersøge drømmene for det kommende Hyldager-kvarter.
Det var en vindblæst dag. Luftballonen måtte blive på jorden og vi var spændte på afprøve vores idéer.
Vi havde medbragt samtalemenuer. Dem brugte vi som guide til at føre poetiske og lyttende samtaler. Her tjente oplæst litteratur og stedets særlige lyde som inspiration – og som en udvidet sansningen af stedet.
Til sidst optog vi små lydklip med borgere, som bød velkommen og fortalte om deres tanker om fremtidens Hyldagerkvarter. Der brugte vi app’en RECHO.
Lydklippene ligger nu spredt udover Hyldagergrunden, som lydspor af stemmer, drømme og idéer. Så hvis du går en tur på grunden i dag, har du mulighed for at lytte med.
Find #litlyd på RECHO.
FAKTA
Med arrangementet ‘Himmelsk Dag’ ønskede Albertslund Kommune, at tage hul på snakken med borgerne om udviklingen af det nye boligområde.
Himmelsk dag fandt sted d. 21. juni 2016 på Hyldagergrunden i Albertslund.
LYDSPOR // samtaler om fremtidens Hyldagerkvarter (på vej)











